Webinar: Sådan redigerer du tekst med AI til dit layout

Kun for medlemmer af Visuelt Forum – tilmeld dig webinaret i dag!

Hvis du er vant til at bearbejde andres eller dine egne tekster, så de spiller sammen med et design, så kan du hente en hel del hjælp fra AI.

Du har måske fået en tekst, der er for lang, som skal passe ind i én A4-side. Eller du skal versionere en tekst til forskellige SoMe-formater.

På 60 minutters webinar får du nogle konkrete redskaber til at skære ned, skære til, stramme op og formatere en tekst til en skabelon. Vi ser samtidig på, hvordan vi kan bruge AI som en hjælp til at indgå i en dialog med forfatteren og gøre opmærksom på indholdsmæssige og sproglige fejl. Kort sagt skulle du gerne få værktøjer, der på én gang gør dit arbejde lidt lettere og samtidig lidt bedre. Vi arbejder mest i en almindelig chatbot, fx ChatGPT, men ser også på samspillet med Adobe InDesign.

Webinaret er særligt henvendt til dig, der arbejder med layout og grafisk formidling, og du bruger nok en AI-chatbot i større eller mindre omfang i dag.